Det femstjernet hotel and casino SawanVegas i Laos, tilbyder nu en ny Visa Run pakke med gode priser og god service.
Se mere på følgende link : http://www.savanvegas.com/visarun/
Det femstjernet hotel and casino SawanVegas i Laos, tilbyder nu en ny Visa Run pakke med gode priser og god service.
Se mere på følgende link : http://www.savanvegas.com/visarun/
Af ULRIK & LUCIE REITZEL-NIELSEN
Der er mange slags Visa, det her handler om et Non Emigrant 1-års Visa med multiply entry gældende for pensionister, der som vi, ikke har ansøgt om et Retirement Visa.
Vores ophold herude er normalt fra medio oktober eller primo november, til 1 April året efter. Vi kunne nemt få et Retirement Visa, men bare fordi vi uden et sådan skal ud af Thailand en enkelt gang inden 3 mdr. efter indrejsen, finder vi det ikke umagen værd. Vi tager det tvært imod som en god lejlighed til at se noget andet.
Vi har nogle gange rejst til Malaysia og Vietnam, men da vi i år ikke gad at tage til Bangkok for at flyve til et eller andet land, var det faktisk en rigtig god oplevelse denne gang, kun at tage en sviptur til og fra Myanmar (Burma).
Forudsætningen for at gennemføre turen som vi foretog den 18. og 19 Februar 2012 er dog, at man har egen bil, eller har en bil til rådighed. Vores tur i egen bil skal her sammenlignes med det eneste alternativ vi kunnre finde i Hua Hin, en hæsblæsende såkaldt „Visa run“ tur i en tætpakket minibus, med en chauffør der kører som død og helvede med vores liv i sine hænder. Med start klokken 6 om morgenen fra klokketårnet nede i byen, og hjemkomst samme dag ved 19-tiden om aftenen.
Sådan en tur kunne vi få for 2.500 Bath pr. person t/r, plus gebyr for Visa på 850 Bath per person, summa sumarum en totalpris på 6.700 Bath for to prs. Vi gjorde turen meget mere behagelig for i alt 4,400 Bath, som indbefattede nedenstående (for to personer): Gebyr for Visa 1.700 Bath, inkl. færgeoverfart på 20 minutters sejlads fra Ranong til The Andaman Club Resort hotel på øen Thathay Kyun/Myanmar og retur, et Superior dobbeltværelse med twin-bed med pragtfuld udsigt over havet inkl. morgenmad for 2,700 Bath, altså i alt kun 4.400 Bath for os begge to. Dertil kommer naturligvis udgiften til benzin for de 2 x 383 Km..
Hotellet er helt i topklasse, og med den smukkeste beliggenhed man kan forestille sig. Man er omgivet af havet (The Andaman Sea) på begge sider af hotellet, og er man, i modsætning til os selv, til spil på enten roulette eller Slotmachine, som i Las Vegas, kan man gå på hotellets Casino og få sin lyst styret. Maden på restauranterne er glimrende, personalet er ualmindelig venlige og taler så at sige alle et rigtig godt engelsk. Overalt er der pinligt rent, så det var en fornøjelse at være der.
Hotellets hjemmeside er: http://www.andamanclub.com/
Lidt om køreturen og et par praktiske oplysninger om vejen dertil. At køre en behagelig langtur i bil er jo afhængig af førerens habilitet og kørefærdigheder. Vores start gik kl. 09,30 fra vores Resort som ligger på Soi 134, lidt syd for Hua Hin og lidt efter Kao Tao. Strækningen derfra blev iflg. vores triptæller på 383 Km. Vi har også fabriksmonteret navigation i vores bil.
Turen køres sydpå i retning mod Chumphon. Lidt inden Chumpron skal man køre til højre, på tværs af landet, i retning mod Ranong. Fra at have kørt lidt over 250 Km lige ud på en tosporet ”motorvej”, hvor man mange steder nemt kan holde hastigheder på mellem 120 og 140 Km/t, kommer man nu til at køre på en tosporet landevej med mange kurver resten af vejen, og her må man indstille sig på ikke at kunne holde særlig høje hastigheder.
Til gengæld går turen nu gennem et usædvanligt smukt landskab som virkelig er en smuk oplevelse. Vi var ligeledes overraskede over hvor flinke og gode samtlige lastbilchauffører var til dels at trække helt ud til siden og dels til at give klare signaler med blinklys og horn til at vi nu kunne overhale dem. Vejen er i et ret kuperet terræn og har rigtig mange sving, så det var en meget stor hjælp for alle med deres signaler.
Når man nærmer sig Ranong skal man passe på ikke at køre helt ind til selve byen. Ranong er faktisk navnet på provinsen, og selve byen hedder reelt Muang Renong, selvom det ikke står på landkortene. Så hvis man ikke kan finde Ranong under bynavnene på sin navigation, så prøv Muang Ranong, eller hvis man kan søge via postnumre er nummeret 85000. Følg de skilte hvorpå der står ”Ranong Port”. Som sagt, så kig efter de skilte hvor på der, med almindelig bogstaver står ”Ranong Port”.
The Andaman Pier ligger små 2 km. længere fremme end ved selve nedkørslen til Ranong Port. Det er fra The Andaman Pier man tager færgen, og det er her man skal igennem immigrationen for at komme til Myanmar.
Immigrationsmyndigheden var civilklædte, smilende og venlige, og alt kørte som smurt i olie. Husk nu forinden at udfylde jeres ”Depature kort” i fik ved indrejsen til Thailand og som sikkert er hæftet fast på en af siderne i jeres pas. Det er ikke særlig pænt at andre mennesker skal stå i kø og vente fordi nogen har ”glemt” at udfylde dette kort, så gør det hjemmefra, ok? – Som sagt startede vi hjemmefra kl. 09,30 og ankom (efter en kortere kaffe-og toiletpause) kl. 14,30, tids nok til at nå færgeafgangen kl 15,00.
Kan man ikke lide at køre så stærkt som vi, så start en times tid tidligere. Bemærk venligst at sidste afgang mod Myanmar med færgen er kl. 16. Når man skal tilbage til Thailand skal i senest tage færgen over kl. 15,30 fordi immigrationsmyndighederne lukker kl. 17 på den Thailandske side.
Vores rejsebureau som ordnede vores tur.
Chat-About Travel Hua Hin White Sand Hotel, 174/1 Naresdamri Road, Hua Hin Email: chatabouttravel@hotmail.com
www.chatabouthuahin.com
Her fik vi ordnet alle reservationer, Visa gebyr, færgeoverfart og hotellet. Vi betalte det hele der og fik en voucher på alt, og det var alt hvad vi behøvede som dokumentation for Visa gebyr, færge og Hotel. Alt forløb bare som smurt. Chat-About Travel ligger I den lille smøge hvor Restaurant La Pilote ligger på samme hjørne, altså skråt overfor hovedindkørslen til Centara Grand Hotel, (det tidligere nok så berømte Sofitel).
Den kvindelige indehaver Khun Chat er i øvrigt gift med ejeren af Restaurant ”Bird Chili” som ligger i midten af den sidste del af The Night Market op mod jernbanen. Hun taler i øvrigt glimrende Norsk.
Har i spørgsmål i øvrigt, så send en mail til os på: ulrik@reitzel-nielsen.dk eller ulrik.reitzel@gmail.com