DK006 – 4 personers lejlighed med panoramaudsigt over havet til leje

DK006 (01)_resize

Lejligheden ligger med fødderne i strandkanten og panoramaudsigt over havet. En stor terrasse som giver mulighed for at nyde alle måltider til lyden af bølgeskvulp og stilheden og roen i pagt med naturen. Når mørket sænker sig, så kommer alle de lokale fiskerbåde frem og havet lyses op af mere end 50 små både. Lejligheden er placeret i et ferieresort med alle de vigtigste faciliteter: en restaurant, en bar, småbutikker, stor swimmingpool med direkte adgang til havet samt en børnepool. Lejligheden egner sig godt til en lille familie, som gerne vil holde badeferie eller et ægtepar, som gerne vil nyde roen og havet – og evt. spille golf.

Lejligheden ligger helt ud til vandet på Petchakasem Road Soi 101.

Lejligheden er 96 m2 inkl. terrasse og har plads til 4 personer. Den indeholder 2 soveværelser med separate badeværelser, en opholdsstue med fjernsyn og køkkenalrum og en stor terrasse med panoramaudsigt over havet. I køkkenet er der opvaskemaskine, ovn, kogeø, alt i udstyr til 4 personer, elkedel og spiseplads til 4 personer, på terrassen er der spiseplads til 4 personer. Der er klimaanlæg og internetadgang kan tilkøbes. Lejligheden ligger i et lejlighedskompleks, som også indeholder et hotel, hvor der er fitnessrum, mulighed for massage og mulighed for at få vasket tøj. Der er en fantastisk udsigt fra 8. sal og naturligvis elevator.

Lejlighedskomplekset er ca. 20 år gammelt og lejligheden er totalrenoveret i 2010 – nye badeværelser, nyt køkken, nye gulve, nyt vvs, nyt el og nyt klimaanlæg.

Klik på kortet for at se placeringen af DK006

Afstand til Hua Hin: ca. 15 km.
Husdyr: Tilladt
Rygning: Tilladt på terrassen

Priser:
Leje i 2 måneder og derover: 6000 kr. pr. måned ex. forbrug
Leje 1 år: 3000 kr. pr. måned / 36.000 kr. pr. år ex. forbrug

Forbrug: ca. 400 kr. pr. måned (vand og el)
Depositum: Opkræves ikke.

Lejen betales i 2 rater:
1. rate betales ved indgåelse af lejemål
2. rate betales 1 måned før ankomst

Niels Gram
Mail: niels@draftmore.com
Tel : +45-40373000

J. Jensen

Goddag Niels Gram
Er der ledige lejemål snarest? – evt. senest fra oktober 16?
Hvordan opdeles huslejen for indgåelse af 1 års leje eller mere?
– På dit foto taget fra balkonen, ser det ud som om golfpladsen ligger ret tæt ved. Er det også tilfældet for indkørsel til golfpladsen?
Hvor mange lejemål er der i bolig-komplekset?
Hvor langt er der til indkøb?
Venligst
J. Jensen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *