Skikke og traditioner i Thailand

Hilsen.

Thailændere er ikke vant til at give hånd, når de hilser på hinanden. I stedet lægger de håndfladerne mod hinanden, som ved bøn. Dette kaldes en “wai”. Det er normalt, at en yngre person hilser en ældre ved at give “wai”, og den ældre person vil gengælde denne “wai”. Hvis du ikke helt ved, hvordan du skal hilse, er det nemmeste altid at bukke sig lidt fremover og smile.
Ens status bliver i Thailand defineret ud fra alder, beskæftigelse, rigdom og rangen indenfor familien. Thailændere fornemmer instinktivt den korrekte måde at hilse på. Selve det faktum, at man kommer fra vesten, medfører en høj, overordnet rang.
I visse forretningsmæssige sammenhænge er det ok at give hånd til en mand. Giv aldrig hånden til kvinder og munke.
Bliv ikke overrasket over at blive tiltalt med Jeres første navn; f.eks. mr. Niels eller mrs Helga i stedet for Jeres efternavn. Dette skyldes, at thailændere sædvanligvis henvender sig på denne måde, med titlen “Khun” (hr eller frue) foran navnet.

 

Kropssprog og berøring.
Thailændere betragter hovedet som den højeste del af legemet, både legemligt som åndeligt. De kan ikke acceptere, at blive berørt på denne legemsdel, selv om dette gøres, som en venlig gestus.
Eftersom hovedet betragtes som den rene del, betragtes fødderne som den laveste og ureneste del af kroppen, igen både legemligt og åndeligt, derfor betragtes det som meget uforskammet, at bruge en fod til at pege på noget, især hvis man peger på en person. Derfor anbefales det meget kraftigt, at man undgår at pege på nogen med sine fødder eller vise undersiden af foden frem mod andre personer.
At vise følelser offentligt overfor det andet køn, er normalt uacceptabelt, men efterhånden er der flere og flere unge i storbyerne der går hånd i hånd. Det er dog tilladt for folk af samme køn at holde i hånden eller røre hinanden.
Man bør aldrig berøre nogen, man ikke kender og ikke har et tæt forhold til.
Det betragtes som uhøfligt at pifte, pege eller råbe efter nogen på gaden.
Skulle der opstå et problem, som der så ofte gør her i Thailand, bør du ikke miste besindelsen og råbe eller true ad nogen, at hidse sig op hjælper absolut ikke, tværtimod vil du opleve, at thaier mere eller mindre går i baglås, hvorved det bliver umuligt at løse problemet. At foreslå, at der må være tale om en misforståelse, at smile og bevare roen kan derimod udvirke mirakler. Som så mange andre steder i Asien er det altafgørende, at man ikke taber ansigt.
Kongen og den royale familie.
Vis altid den yderste respekt for den royale familie. Specielt kongen er elsket af folket, og der findes næsten ikke et Thailandsk hjem, forretning, kontor eller officiel bygning uden et billede af kongen. Hvis du ønsker at efterleve denne tradition i dit hjem, så husk at placerer billedet højt over alles hoveder og helst i stuen.
Eftersom kongens billede er på alle pengesedler, er det vigtigt at du ikke beskadiger sedler, tramper på dem hvis du taber dem eller ligende.
Det er forbudt ved lov at kritiserer den royale familie og kan give op til 15 års fængsel.
Man bør rejse sig når den thailandske nationalmelodi bliver spillet.
Buddhisme, Munke & Templer.
Hvis man skal hilse på en munk, må man ikke røre ham; en verbal hilsen er nok.
Respekt overfor munke er vigtigt.
Kvinder bør aldrig røre en munk, eller række ham noget direkte.
Når man går ind i et rum i et temple (Wat) eller et rum hvor der er en afbildning af Buddha, må man ikke træde på selve dørtrinet, da man mener at sjælene bor her.
Man skal tage hovedbeklædning og sko af før man går ind i et buddist tempel.
Mænd bærer ikke shorts i templer, hvis har en nederdel på, skal den helst gå ned ankelerne, det er ikke velset at vise for meget ben, og skulderene skal også være tildækket.
Gå aldrig ind foran en thailænder der beder i et tempel.
At røre ved Buddha opfattes som et tegn på manglende respekt.
Når man sidder ned foran en munk eller et billede af Buddha, må man ikke have benene strakt frem, man skal enten knæle eller bøje benene ind under sig, så fodsålen vender væk fra munken eller afbilledingen af Buddha.
Det har altid været yndet af udlændinge, der bor i Thailand, at have billeder eller statuer af buddha figurer i deres hjem. Hvis I har thaier der besøger jeres hjem, så sørg for at disse statuer og billeder ikke er placeret på toilettet eller på gulvet, det er bedst at placerer dem højt oppe og på en ”værdig” plads.
Samtaleemner.
Man skal ikke blive fornærmet, hvis man bliver direkte adspurgt om sin alder. Thailændere spørger sådan for at finde ud af, hvor meget respekt de skal udvise.
Under small talk, bør man undgå flyvske emner, som for eksempel kunst og musik, medmindre man ved, at den anden person har viden inden for disse områder.

Hvis en thailænder blotter et hul i sin viden, taber han ansigt.

zita Hansen

Hej
Min kæreste og jeg skal til hua hin om to måneder og nu har vi virkelig læst og forstået alle de ting man skal være ops på men så er spørgsmålet bare hvad med tattoos? Min kæreste har nogen store tattoos på arme og ben og den ene er lidt afslørende kan kan bare nøjes med en t-shirt i et tempel eller helst langærmet??

steve

Tattoos er som sådan ikke noget problem, der er mere at man ikke vise for meget bar hud, så langærmet skjorter og bukser er tilrådet.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *