Cha Am beach.
Den fine sand strand ved Cha Am er et yndet rejsemål for indbyggerne I Bangkok, specielt I weekenden. Her findes mange gode seafood restauranter og stemningen er rolig og hyggelig.
Hua Hin beach.
Over 4 km strækker stranden sig fra Hotel Hilton til Khao Takiap, mange hoteller, restauranter og ind imellem også private hjem ligger ud til denne fine sand strand. Normalt kan man gå hele strækningen, men ved højvande eller stærk blæst kan vandet dække de smalle strækninger på stranden.
Vær opmærksom på at stranden bliver rengjort om torsdagen, hvilket kan indebærer at der ikke er nogen strandstole.
Suanson beach.
Ligger bare 10 minutter syd for Hua Hin på dan anden side af Kaho Takiap og er en af de mange strande, som lokalbefolkningen tager til hvis de vil koble af og bade. Her kan du købe både mad og drikke og der findes desuden adgang til toiletter.
Sai Noi Beach.
Ca. 20 min syd for Hua Hin i Khao Tao ligger Sai Noi beach denne lille dejlige strand ligger i en bugt, vandet bliver hurtigt dybt, der findes små restauranter med solstole her.
Dolphin Bay & Phu Noi Beach.
Omkring en time syd for Hua Hin ligger nationalparken Sam Roy Yod og Phu Noi Beach. Derfra går der båd til de nærliggende øer, som har enkelte koralrev. Bådturen, som tager ca. 30 minutter, kan bestilles på forhånd fra Dolphin Bay Resort. Hvis du er heldig får du selskab af nogle af de grå delfiner som findes i dette område.
Klik her! for at se placeringer på kortet.