Loy Krathong Festival i Hua Hin d. 25 Nov

På Onsdag den 25 november fejrer Thailand Loy Krathong. Loy Krathong fejres efter den thailandske månekalender på den 12 fuldmåne. I år er det den 25. november og næste år vil det være den 15. November.

Skønt det ikke er en officiel helligdag, er loy kratong en af de mest populære og romantiske af Thailands traditionelle festivaler. Festivalen afholdes for at hylde gudinden af floder og vandløb, Mae Nam.

”Loy” betyder flyde/flåde og ”krathong” betyder en bakke lavet af bananblade. Kratongen bliver dekoreret med blomster, røgelse og lys og sættes ud i vandet efter solnedgang, i søer, kanaler eller ved stranden, ofte lægger thaierne også mønter på krathongen. Du kan købe færdige kratongs eller købe materialerne på markedet, hvis du vil lave en selv.
Historien bag festivalen.
Festivalen har sin oprindelse i det 13. århundrede i den daværende hovedstad Sukhothai. Nang Nopamas var en kongelig eslkerinde af kong Ramkhamhaeng (grundlæggeren af Sukhothai), og det siges, at hun lavede den første krathong som en offergave til gudinden Mae Nam. Da hun kun var en elskerinde og ikke første kone, sov hun ikke sammen med kongen. For at kongen skulle mindes hende, lod hun kratongen glide af vandvejene ned forbi kongens residens. Kongen var så tilfreds med dette, at ideen spredte sig. Myten siger, at hvis to elskende sætter en krathong i vandet, og den forbliver flydende, mens flyder bort til den er ude af syne, vil deres kærlighed vare evigt..

Det er primært om aftenen at Thaierne sætte deres Loy Krathong ude ved stranden, å løb og søer og der vil forskellige arrangementer og parade i byen i læbet af dagen og aftenen.

Hua-Hin-Loy-Krathong-Festival1 Hua-Hin-Loy-Krathong-Festival2

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *